BRAND HOS TEKNISK FORVALTNING I RØDOVRE

Dato: 21. maj 2024 – 23:52
Fotograf: Bjørn Nielsen
Skrevet af: Bjørn Nielsen


INFO :

Kort før midnat natten til onsdag fik Hovedstadens Beredskab en melding om, at der var brand på Teknisk Forvaltning, og man kunne se både flammer og røg fra bygningen, men man var ikke klar over, hvad der egentlig brændte.

Da det første hold fra Hovedstadens Beredskab ankom til adressen, viste det sig at være en container, der var i brand.

Man fik slukket branden, og meget af det tilkaldte mandskab blev sendt hjem igen.

Det er uvist, hvad der har startet branden, men området er videoovervåget, og da der er rigeligt med kameraer, kan politiet muligvis danne sig et overblik over situationen.