KVINDEN SÅ PÅ, MENS REDNINGSHOLDET PRØVEDE AT KOMME IND

Dato: 11. juli 2024 – 20:44
Fotograf: Bjørn Nielsen


INFO :

Brandfolk kommer nogle gange ud for opgaver, der ikke handler om brand, trafikulykker mv. Torsdag aften måtte Beredskab Øst, station Gentofte rykke ud og hjælpe ambulancepersonalet fra Falck, da de ikke kunne komme ind i en lejlighed, hvor en ”syg kvinde” muligvis befandt sig.

Derfor bankede brandfolkene på, men da ingen åbnede, fik brandfolkene rejst en stige på bagsiden af lejligheden, op til altanen og kom ind den vej. Men i lejligheden var der ingen!

Da brandfolkene var ved at pakke sammen, henvendte en kvinde sig og spurgte, hvad der var galt. Det viste sig, at den kvinde, man søgte i lejligheden, faktisk sad på en bænk udenfor og kiggede på, mens brandfolkene og ambulancepersonalet prøvede at komme ind til hende.

Ambulancepersonalet tog sig af kvinden, mens brandfolkene igen kunne forlade stedet.