Dato: 5. oktober 2024 – 21:44
Fotograf: Bjørn Nielsen
INFO :
En bilist er stukket af efter at være kørt ind over en kant og endt ude på en byggeplads ved Letbanen i Herlev. Bilen er ikke registreret i Danmark, men politiet har en idé om, hvem ejeren er, og de ønsker derfor at tale med personen. Beredskab Øst og Københavns Vestegns Politi blev opmærksomme på bilen lørdag aften og rykkede ud til stedet. Bilen havde fået hul på bundkarret, hvilket medførte, at en del olie løb ud på nogle jernplader. Brandvæsenet kunne ikke gøre meget ved olien, men de sørgede for at fjerne bilen. De løftede den op på ladet af deres køretøj og fjernede den fra stedet.