-
Smør vejes af i en gryde sammen med mørk sirup og sukker. Det hele smeltes ved middel varme.
-
I skålen til røremaskine kommes hvedemel, stødte nelliker, kanel, hasselnøddeflager, mandelflager, potaske og vand.
-
Hæld indholdet fra gryden ved og rør det sammen med kagespartel i 3-4 minutter indtil dejen er samlet.
-
Tag brunkagedejen ud på køkkenbordet, saml den sammen og del i tre lige store stykker, der hver vejer knap 400 gram.
-
Tril til pølser på cirka 20 centimeters længde, og læg dem derefter i fryseren i en times tid.
-
Skæres derefter i tynde skiver med en skarp kniv og lægges på bageplade med bagepapir. Du kan godt have 30 brunkager på hver plade.
-
Bages i en forvarmet ovn ved 180 °C over- og undervarme (ikke varmluft), og her skal de have cirka ca. 8 minutter. Måske lidt mere, afhængig af hvor meget din ovn varmer.
-
De færdigbagte brunkager køles af på en rist, hvor de bliver knasende sprøde.