Der skete en mindre ulykke på Helsingørmotorvejen mod København tirsdag morgen, hvilket skabte lidt kø fra Nærum mod Lyngby. To biler var stødt sammen. Nordsjællands Brandvæsen blev sendt derud sammen med Nordsjællands Politi. Hurtigt fik man flyttet bilerne til siden, og motorvejen kunne åbnes igen.