Søndag aften kort før kl 19 rykkede Roskilde Brandvæsen og politiet ud til brand i en affaldscontainer i Æblehaven i Roskilde. En affaldscontainer stod i flammer ved ankomst, og vores fotograf måtte fjerne en anden affaldscontainer for der ikke skulle gå brand i den. Brandfolkene påbegyndte slukningsarbejdet imens politiet afhørte vidner. Branden blev slukket, og den container, som blev fjernet blev nedkølet. Der blev hørt en del fyrværkeri i området deroppe både før anmeldelsen og under arbejdet på stedet, og nogle personer havde også set nogle unge mennesker kaste fyrværkeri i den brændte affaldscontainer.