TrekantBrand forebyggelsesafdeling skal have en ny teamleder

Trives du med personale- og opgaveledelse helt tæt på medarbejderne, og har du lyst til at være leder for et team, der arbejder målrettet med at forebygge ulykker? Brænder du for af skabe sammenhæng mellem det brandtekniske forebyggelsesarbejde og de operative indsatsmuligheder? Så er du måske vores nye leder af forebyggelsesafdelingen.

Som leder af forebyggelsesafdelingen bliver du personaleleder for afdelingens fem medarbejdere, samt ansvarlig for TrekantBrands forebyggelsesområde. Du bliver en nøgleperson i samarbejdet med de kommunale bygningsmyndigheder, og du er en drivende faktor i at udvikle vores viden inden for det brandtekniske område.

Ud over afdelingens fem medarbejdere, er en del af medarbejderne fra TrekantBrands øvrige afdelinger involveret i gennemførelsen af brandsyn. Du er dermed også ansvarlig for at koordinere og sikre et højt fagligt niveau for disse medarbejdere inden for brandsynsområdet.

Du er som leder af forebyggelsesafdelingen en nøgleperson i at sikre en tæt koordination og inddragelse mellem det brandtekniske område, og den operative planlægning, som er essentiel for vores muligheder for at gennemføre en effektiv indsats, når ulykken indtræffer.

Som leder af den forebyggende afdeling, refererer du til beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen og indgår som en del af TrekantBrands ledelsesforum sammen med øvrige ledere og chefer i TrekantBrand.

 

Ansvarsområde:

  • Varetagelse af den daglige personale- og opgaveledelse for afdelingens medarbejdere
  • Indgå i varetagelsen af afdelingens daglige opgaver, som brandsyn, brandteknisk sagsbehandling, sagsbehandling af risikovirksomheder etc.
  • Sikre koordination og inddragelse af operativ planlægning omkring brandtekniske forhold, nye risici, bygningstyper etc.
  • Opretholde og udvikle det gode samarbejde med de kommunale bygningsmyndigheder, samt ejendomsafdelinger
  • Indgå i relevante netværk og fora, og sikre vidensdeling herfra
  • Udvikling af medarbejdernes viden og kompetencer, herunder faglig feedback og sparring med medarbejderne
  • Kommunal Beredskabsplanlægning (i tæt samarbejde med beredskabsdirektøren)

Herudover er der mulighed for at tilpasse stillingsindholdet, med udgangspunkt i dine særlige kompetencer.


Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du enten har en byggeteknisk baggrund og erfaring med denne type opgaver, eller at du har en anden relevant sagsbehandlings- /myndighedsbehandlings erfaring.
Herudover besidder du følgende kompetencer:

  • Gode sagsbehandlingsegenskaber og har sans for detaljer
  • Du har evnen til at skabe overblik, systematik og struktur i hverdagen
  • Du trives med personaleledelse og det at være tæt på dine medarbejdere og deres opgaveløsning
  • Du formår at skabe et helhedsorienteret, fleksibelt og tillidsfuldt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.
     

Vi tilbyder:

  • Den nødvendige faglige og personlige kompetenceudvikling
  • Et unikt fagligt- og socialt netværk
  • Mulighed for at indgå i det operative beredskab som enten indsatsleder eller operationschef
  • En spændende arbejdsplads i udvikling, med stor indflydelse på egen hverdag
  • En uformel omgangstone med højt til loftet

Arbejdssted er TrekantBrands administrationsbygning, Caspar Müllers Gade 2-4, 6000 Kolding

Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2024, eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er 18. februar klokken 12. Samtaler gennemføres i uge 8 og 9.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen på telefon 40 11 38 97, mail jarl.hansen@trekantbrand.dk

 

Læs mere og søg jobbet her

About The Author