Mor med barnevogn ramt af nedfalden tagsten på gågade i Roskilde Fredag formiddag

Fredag formiddag kort efter kl. 10:45 blev Roskilde Brandvæsen kaldt Skomagergade i Roskilde Centrum. På stedet var politiet, og det var dem som havde rekvireret brandvæsnet efter en ulykke. En mor og hendes baby i barnevogn var blevet ramt af en nedfalden tagsten på gågaden.

Mor og baby blev kørt til hospitalet med ambulance, men ingen af dem skulle angiveligt være kommet alvorligt til skade. Brandvæsnet ankom til stedet med en motorsprøjte og stigevogn.

Man brugte stigevognen til at komme op til taget, for at fortage eftersyn for flere løse tagsten.

Der blev fundet løse tagsten, og de blev taget med ned. Politiet skal nu undersøge sagen, om nogen skal stilles til ansvar for episoden.

Brandvæsnet tog sig også tid undervejs til at uddele nogle plastik brandhjelme til nogle børn som kom forbi.

About The Author