31-årig anholdt efter brand i to VLTJ-tog

Mandag aften blev en 31-årig mand tilbageholdt af politiet, mistænkt for at have forårsaget brand i to tog tilhørende VLTJ. Det oplyser TV Midtvest. Ifølge vagtchef Andreas Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi formodes det, at manden har antændt affald i toiletterne på begge tog. I forbindelse med hændelsen blev to kvindelige passagerer undersøgt af ambulancepersonale. Politiet arbejder nu videre med sagen og vurderer, om den anholdte skal stilles for en dommer i et grundlovsforhør