Bornholms Politi fik mandag kl. 13.34 en anmeldelse om, at et militærkøretøj var kørt i grøften på Søndre Landevej i Aaker i et solouheld. Ombord i køretøjet var otte personer, som blev kørt til kontrol på Bornholms Hospital. Umiddelbart var ingen kommet alvorligt til skade. Søndre Landevej var i den forbindelse afspærret for trafik i begge retninger i cirka 40 minutter.
Derudover kom der i løbet af eftermiddagen og aftenen et par henvendelser om biler, der var forulykket på grund af det glatte føre og som holdt til fare eller gene for den øvrige trafik. Bornholms Politi gør opmærksom på, at man skal aktivere havariblinket samt eventuelt opsætte advarselstrekant, hvis man kører galt, og køretøjet ikke kan fjernes fra vejen med det samme.