Brand på stort kurhotel ved Skodsborg

Flere gæster på Skodsborg Kurhotel i Skodsborg er blevet evakueret, efter der udbrød brand. Meldingen om branden kom kl. 10.40. Det viser sig, at der er brand i ventilationsanlægget. Både Nordsjællands Politi og Nordsjællands Brandvæsen er på stedet. De får assistance fra Beredskab Øst. Ingen personer skulle være kommet noget til.