Sænket flaget på halv stang som tegn på respekt for den afdøde politibetjent

Rundt omkring i Danmark har politiet nu sænket flaget på halv stang som tegn på respekt for den afdøde politibetjent, der blev dræbt i en ulykke på den Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa.

Der er endnu ikke kommet mange oplysninger frem om ulykken, men i dag kl. 11.00 vil politidirektør Frits Kjeldsen afholde et kort pressemøde som følge af nattens tragiske hændelse. Pressemødet finder sted på Politigården i Aabenraa, H. P. Hanssensgade 23.