Dato: 17. april 2024 – 16:02
Fotograf: Bjørn Nielsen
Skrevet af: Bjørn Nielsen
INFO :
Ingen er kommet alvorligt til skade, da en ældre kvinde kørte ind i en parkeret bil, hvorefter den skubbede en tredje bil ind i facaden på en butik. Her befandt der sig personale til butikken, som fik sig noget af en overraskelse. Den ældre dame bliver hjulpet ud af bilen, mens andre ringer 1-1-2.
Beredskab Øst, Nordsjællands Politi og en ambulance bliver sendt til stedet. Mens brandfolkene får bilerne ind til siden og ud af facaden, afhører politiet vidner og den ældre kvinde. Og da ambulancen ankommer, tilser ambulancepersonalet kvinden.
Pludselig dukker den ene ejer af bilen op uden at vide, hvad der er sket, og bliver noget chokeret over situationen. Politiet får en snak med hende, mens brandfolkene forlader stedet.