Brand i Børnehave – ingen kom noget til ved branden

Dato: 5. marts 2024 – 08:45
Fotograf: Nicolai Stenbæk
Skrevet af: Nicolai Stenbæk


INFO :

Tirsdag formiddag kort efter kl. 08:45 rykkede Roskilde Brandvæsen, redning og politiet ud til melding om bygningsbrand på Sandhøjsvej i Snoldelev ved Roskilde. Her var der opstået en brand i en børnehave. Det viste sig at være en mindre brand, da der var gået brand i en printer. Branden blev hurtigt slukket på stedet, og der blev luftet ud efterfølgende. Børnene blev hurtigt evakueret af pædagogerne, så ingen børn kom noget til. En pædagog blev kørt til tjek på sygehuset i ambulance uden udrykning.