Brand i varevogn – Hovedstadens Beredskab tilkaldt – Slukket med 2 HT´er

Dato: 25. marts 2024 – 18:17
Fotograf: Jan
Skrevet af: Nicolai Stenbæk


INFO :

Mandag aften kort efter kl. 18:15 rykkede Hovedstadens Beredskab og politiet ud til melding om bilbrand på Ternevænget i Dragør.
Det viste sig at der var opstået brand i motorrummet på en varevogn.
112Sjælland har fået fortalt af chaufføren af bilen, at han havde parkeret og den viste defekt batteri i displayet, og at mindre end 5 minutter efter han var kommet hjem begyndte bilen at brænde.
Der er formentlig tale om en kortslutning, som er årsag til branden.
Trods en hurtig indsats fra brandvæsnet så udbrændte motorrummet og kabinen.
Ingen personer kom noget til.