Dato: 26. juli 2024 – 11:59
Fotograf: Stefan
Skrevet af: Stefan
INFO :
Fredag middag kl. 11:59 får Alarmcentralen et opkald om et færdselsuheld på Vallensbækvej 21 i Brøndby. Brand og redning fra Glostrup samt politi blev sendt til adressen, og ved ankomst viste det sig, at der var tale om en lastbil og en personbil, som var kørt sammen ved normal hastighed. Der var ingen personskade under sammenstødet. Dog var der væskeudslip fra lastbilen samt større skader på både bilen og lastbilen. Vejen var delvist spærret i en kort periode, indtil der var ryddet op på stedet.