GYLLE FRA MARK LØB I Å – BEREDSKABET TILKALD

Dato: 9. maj 2024 – 13:05
Fotograf: Lars Busk / Media Sydsjælland
Skrevet af: Lars Busk / Media Sydsjælland


INFO :

For tiden bliver der kørt gylle på en mark ved Røstofte, og på grund af markens hældning løb der overflade gylle fra marken ud på Røstoftevej og via en vejrist videre ned i et mindre åløb som har forbindelse med Mern Å.

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Vordingborg modtog meldingen om en større gylle forureningsopgave kl. 13.05.

Allerede ved Indsatsleders ankomst blev det vurderet at mængden af gylle ikke var som alarmerende som først antaget.

Da det øvrige beredskab fra station Vordingborg ankom, blev der sat en foreløbig prop i afløbet fra vejristen.

Inden for kort tid kunne man se hvordan gyllen på vejen fordampede, så det blev antaget at udslippet i åløbet ikke har været katastrofalt.

Alligevel som man skal og bør er miljøvagten kaldt til stedet og dennes vurdering efter vandprøver i åløbet, vil lægge grundlag for en eventuel videre indsats.