Dato: 18. juni 2024 – 15:15
Fotograf: Bjørn Nielsen
Skrevet af: Marcus
INFO :
En brandmand er kommet lettere til skade under en voldsom brand ved Novo Nordisk på Krogshøjvej i Bagsværd.
Meldingen om branden kom kl. 15:15, og hurtigt sendte man Beredskab Øst, station Gladsaxe, af sted. På vej derud kunne man se en stor røgsky, og derfor måtte man tilkalde assistance fra både Lyngby og Ballerup.
Da brandfolkene ankom til stedet, fik man rejst stiger fra begge sider af branden og kom op til branden, mens andre gik ind gennem bygningen. Her begyndte de at slukke branden. Kort tid efter de kom op på taget, kom der et stort brag, og en gasflaske sprængte. Det var her, den ene brandmand kom lettere til skade. Brandmanden blev derefter kørt på sygehuset.
Brandfolkene arbejdede i flere timer, og her kl. 18:00 arbejdes der stadig på skadestedet. Det formodes, at tagarbejde er årsagen til branden, men det skal politiet nu have bekræftet.