RØG FRA CARPORT VISTE SIG AT VÆRE BRAND I KÆLDER PÅ VILLA

Dato: 7. maj 2024 – 09:10
Fotograf: Bjørn Nielsen
Skrevet af: Bjørn Nielsen


INFO :

Nogle forbipasserende ved et hus på Vinrosevej i Gentofte opdagede røg fra husets carport. Derfor ringede de til 1-1-2.

Da Beredskab Øst ankom til stedet, troede man først, at røgen kom fra en bil i carporten, men det viste sig hurtigt at stamme fra en kælder i huset.

Røgdykkerne gik ned i kælderen, fandt frem til branden og fik den slukket. Derefter foretog de en større udluftning af huset.

Skadeservice blev tilkaldt til stedet. Nordsjællands Politi afhørte vidner til sagen, og ejerne blev kontaktet og kom hjem fra arbejdet.

Ingen kom til skade ved branden.