UKRUDTSBRÆNDER ER SKYLD I BRAND

Dato: 25. april 2024 – 11:41
Film fotograf: Bjørn Nielsen
Fotograf: Bjørn Nielsen
Skrevet af: Bjørn Nielsen


INFO :

Gribskov Beredskab rykkede i dag ud til en brand i en carport. Meldingen om branden indløb kl. 11:41, og da brandfolkene ankom til adressen, havde flammerne allerede fået fat i taget på hovedhuset.

Brandfolkene begyndte straks at slukke branden, og indsatslederne besluttede at hente assistance fra Helsingør Kommunes Beredskab, station Hornbæk blev tilkaldt med en ekstra autosprøjte, og station Helsingør blev tilkaldt med en stigevogn.

Strandvejen blev desuden spærret af, af politiet, mens brandfolkene slukkede branden. Man antager, at brugen af en ukrudtsbrænder er årsagen til branden.