En 64-årig kvinde fra Nibe blev søndag eftermiddag ringet op af en kvinde. Hun præsenterede sig ved navn og udgav sig for at være fra Dansk Politi, afdelingen for identitetstyveri. Kvinden oplyste, at der var blevet optaget et lån på 22.000 kr. i den 64-årige kvindes navn og foretaget transaktioner med Mit-ID. Den falske politiansatte foregav at hun ønskede at hjælpe den 64-årige og udbad sig hendes Mit-ID oplysninger. Hun henviste sågar til et falsk sagsnummer ved politiet og sagde at hun ville ringe retur senere.
Den 64-årige gjorde det helt rigtige, ved at ringe 114 og forsøge at verificere opkaldet. Her blev hun vejledt om, at det var et svindelopkald, samt opfordret til eventuelt at tilmelde sig kreditadvarsel og Robinsonlisten